Det glade barn

Dicte er et utroligt glad barn.
Det har vi nu også vuggestuens ord for.
Hun er også primusmotor på stuen for god stemning.
Hun er ikke bleg for at sætte en fællessang i gang, og så vil hun rigtig gerne kramme de andre.

Hun hjælper gerne med til at dækkebord, men hun har også krudt i røven - hvilket betyder hun efter frokost oftest er den sidste der bliver lagt til at sove. Og så skal hun lige sikre sig at Milo og Amelie sover allerede (og det gør de som regel).

Hun er et trygt barn der er god til at komme at spørge om hjælp hvis hun har brug for en voksen (blev vi lige overraskede over den udmelding?? Det har betød faktisk at vi i går sagde til Dicte når hun blev hysterisk over et eller andet at hun skulle huske at bede om hjælp hvis mor og far skulle hjælpe.)

Hun var helt med motorisk, socialt og alt det der. Skønt at høre.

Så alt i alt har vi opfostret en elskelig lille en og det er jo dejligt at høre.