Hvordan livet er når man pludselig har fået en Øgle på to ben ind i huset.

mandag, maj 29, 2006


Næseblod

Ja det var lige akkurart det Dicte gav sig selv igår.

Havde tidligere på dagen læst om en der spurgte om hun var en pyllermor eller om det var okay at hun forsøgte at skåne drengen for alt for mange knubs.

Jeg svarede: Dicte må tage de knubs der kommer - men hun må ikke stå i sofaen...

Og det var lige akkurat der den gik galt.

Dicte hyggede i sofaen inde på sit værelse mens jeg sad og ordnede vaskeregnskabet på computeren.

Hele tiden skulle hun lige fange min opmærksomhed - og det gøres selvfølgelig bedst ved at stille sig i sofaen.

Jeg havde hævet stemmen, men trods alle gode forsøg så går det galt, da hun lige lynhurtigt vil kaste sig hen i den anden ende af sofaen.

Næsen bliver knaldet ned i armlænet og Dicten hyler. Op til mor og blive trøstet - og nej her hjælper: I told you so, ikke rigtig :)

Lidt senere ser jeg så beviset for at det var næsen hun havde slået. Blod der sagte løn ned fra højre næsebor. Nå men hun var ikke mere medtaget end som så. Men hun kom da lidt tidligere iseng end hun måske ellers ville være kommet.