Vokset med opgaven

Hold da op Dicte var ikke sådan lige at lægge her til aften. Vi havde ellers en hyggelig aften, med risengrød (sådan er det når far ikke er hjemme) til aftensmad og leg med alt legetøjet ud over det hele bagefter.

Men så holdt det hyggelige også op. Der skulle gå næsten 2 timer før hun til sidst fald til ro.

Jeg var næsten tilbage til den gang Dicte var spæd og ikke ville sove. Der havde jeg ikke helt det overskud som man føler i dag selv om hendes hyl og skrig ikke er blevet mindre. Men min stress er blevet mindre. Det føles godt at man ved at man gør det man kan og at man kan gøre en forskel når man holder barnet i sine arme og det falder til ro.

Endelig faldt hun i søvn - og så kunne jeg ellers gå igang med at rydde op :))