Hvordan livet er når man pludselig har fået en Øgle på to ben ind i huset.

mandag, marts 27, 2006


Kære Bilist

Kære bilist
Er det min fejl at du kom for sent ud af døren?
Er det min fejl at der blev ved med at komme cyklister?
Er det min fejl at jeg ikke kunne dreje til højre inden for den tidsramme du mener er passende???
Nej vel???

ARRRRRGGGGHHHHH
Jeg hader dumme bilister.

Her til morgen holdt jeg og ventede på at kunne svinge til højre op af H.C. Ørstedsvej, men alt var i mod mig. Når der ingen biler var var der massere af cyklister og når der ingen cyklister var... nej vent - der var nemlig hele tiden cyklister. Jeg har nemlig intet problem med en gang i mellem at genere en bil ved at køre forsigtigt ud så de til sidst tænker - okay så kom da helt ud for søren da.
Det er bare lidt sværere med cyklister for ja, nogen stopper når man holder på deres cykelsti, men lige så mange kører bare foran snuden på dig (gerne mens de slår lidt i køleren eller bare truer lidt med næven (ps skal måske lige sige at det har jeg aldrig oplevet - måske det var derfor de bagfra kommende bilister blev så sure på mig idag).
Nå men så begynder de at dytte af mig. Jamen altså - tror de at jeg holder der for sjov??? Så jeg sætter katastrofeblinket på og tænker so what. Nå men de bliver ved med at dytte og jeg bliver stresset, men undlader dog at køre nogen cyklister ned og kommer da også ud til sidst.
Den ene af bilisterne holder bag mig ved første lyskryds og han sidder og laver "Du har en skrue løs" bevægelsen, og her dropper jeg pæn pige facaden - låser mine døre og giver ham fingeren. Han blev dog siddende i sin bil :)

Jeg havde bare sådan en lyst til at stige ud af bilen da vi holdt der og ventede og så gå hen og spørge dem, om de da troede at jeg holdt der for sjov?
Dårlig måde at starte en uge på.