Hvordan livet er når man pludselig har fået en Øgle på to ben ind i huset.

torsdag, februar 16, 2006


Dictes ordforråd

I morges da jeg afleverede Dicte var det en fra hendes egen stue der tog i mod og vi fik en lille snak om hendes talegaver.

For vi synes da selv at hun er god til at sige forskellige ord - men om det er bedre end de fleste på den alder ved vi jo ikke.

Det er åbenbart over gennemsnittet, for Jannie var tydeligvis imponeret.

I går aftes var der Simpsons i TV (er jo Dictes/far tid) og der stod hun og sagde: Umer (Homer) flere gange efter hinanden - det glæder Jan sig selvfølgelig over og til at se.
Hun siger også ubrød (rugbrød) og drømper (strømper). Hun er et lille sludrechatol - men hun har det jo ikke fra fremmede.
En af de ting der dog er svipset lidt det er sutsko - hun kan jo godt sige sut og hun kan også sige sko - men når de to ord sættes sammen så er det: MUUUUH
Og hvorfor det??? Fordi hun havde et par sutsko hvor der var applikeret en ko på oversiden.
Og Mathilde er Tille - hun er også kommet op på køleskabet med sit eget billede nu :))

1 Comments:

Blogger Dorte said...

Vores Mille er også super hurtig til at snakke, gentager næsten alt hvad man siger og er hurtig til at lære dem og bruge dem selv. Det bliver sjovt at se om det er noget de har flair for senere i livet, eller om det kun er ved indlæringen af modersmålet.
God dag fra Dorte

16 februar, 2006 12:59

 

Send en kommentar

<< Home