Hvordan livet er når man pludselig har fået en Øgle på to ben ind i huset.

lørdag, februar 11, 2006


To fede veninder

Klokken var ikke blevet mange minutter over 9 før dagens første sms tikkede ind:

Er i oppe?

Få sekunder efter ringede mobilen.
Jan tog den - det var Winnie - hvilket jeg af en eller anden underlig grund havde gættet - for der er ikke så mange andre der sender mig sms'er og slet ikke så tidligt en lørdag morgen.

Hun ville høre om Dicte montro havde lyst til at lege??? Jooh - what's the catch??? Jo nu var det jo sådan at de rigtig gerne skulle gøre lejligheden afleveringsklar - og det er altså svært med en 1,5 årig omkring benene. Om vi gad og passe hende et par timer??

Selvfølgelig gad vi det - og vi var ikke mere blåøjede end at vi godt vidste at det nok kom til at dreje sig om mere end 2 timer - men det vidste de åbenbart ikke selv :))

Mathilde var temmelig fåmælt da hun kom. Demolition Dicte tromlede hen over hende og ligegyldig hvad hun havde fat i - så ville Dicte have det.

Det blev lidt bedre da Dicte lige tog en times lur.
Hvor er de dog forskellige, meget sjovt at opleve på tæt hold.

I løbet af dagen gik det op for forældrene at de nok lige havde overvurderet deres evner som rengøringsmænd. Men vi beroligede dem og sagde: gør jer nu færdige vi skal nok passe jeres afkom. Og skulle i have lyst så kan i da spise med her om aftenen. Eneste krav: I er her inden klokken 18. Det blev vist taget i mod med kyshånd.

Nu er klokken så næsten 21 Mathilde og forældre er kørt hjem og vi er ret bustede. Ungerne har virkelig hygget sig, men hold op det har været hårdt.