Hvordan livet er når man pludselig har fået en Øgle på to ben ind i huset.

fredag, februar 10, 2006


Feberhed øgle

Dicte var godt nok lidt af en pyllerrøv i går da jeg havde hentet hende i vuggestuen.

Jeg havde til alt held lidt rester fra om torsdagen så det eneste jeg skulle lave til os var at koge lidt mere pasta til Dicte.

Det var dog ikke meget vi fik spist af det. Jeg havde stadigvæk lidt småkvalme og slet ikke lyst til mad. Dicte spiste de nykogte pasta men undgik resterne.

Jan ringede og sagde at han overvejede at køre hele vejen hjem frem for at stoppe i Gøteborg - det lød både godt og skidt. Godt fordi det ville være skønt at få ham hjem skidt - fordi jeg ville være sikker på at han var frisk nok til at køre hjem hele vejen.

Han kom hjem - hvilket var rigtig rigtig skønt - for Dicte viste sig at have feber og var rigtig meget vågen hele natten.

Til alt held skal hun jo sove til middag - så der fik moren sig lige to timer på øjet - det var desværre ikke nok - så Jan tog Dicte en tur med i Føtex og jeg sov lidt videre.
Ufattelig at man kan være så træt uden at være gravid :)

Jeg kunne endelig slæbe mig ud af sengen ved 14.30 tiden - hold op jeg vil gerne have lidt mere energi snart. Hvor er jeg glad for at Jan besluttede sig for at køre hele vejen hjem fra Oslo i et hug - for ellers havde jeg altså stået alene med pigen som ikke kunne komme i vuggestue pga. feber og selv være syg.

1 Comments:

Blogger Pia Maria said...

Åhhh stakkels dig. Og mig... for nu er jeg også ramt! Sidder her på arbejdet og er småskidt... havde feber i nat og igår. Åhhh.. Ja så god bedring fran en skidtnas til en anden

11 februar, 2006 09:26

 

Send en kommentar

<< Home