Vi var til forældre konsultation i dag.
Og der var jo ros hele vejen. Dicte er et barn der hviler i sig selv, ved hvad hun er værd og som har selvtilliden i orden.
Og der var mange der havde set og bemærket vores omgang med hende da vi havde været til sommerfest, og kommenteret at nu forstod de så udemærket hvor Dicte havde det fra.
HJEMMEFRA.
Det er da den største ros man kan få på sit barns vegne. Så må vi da gøre noget rigtigt :)))
En ting vi dog (og de for den sags skyld) virkelig skal huske på er, at hun er ikke ældre end 2 år - selv om hun i størrelse og sprog en gang i mellem giver indtryk af noget andet. Så når hun kommer og har brug for tryghed og kram så skal hun have lov til at være den lille pige.