Hvordan livet er når man pludselig har fået en Øgle på to ben ind i huset.

torsdag, marts 30, 2006


To blogs???

Jeg forsøger at finde ud af om det fungerer med to blogs. Og så dedikere den her til Dicte og hendes liv (det er jo også det overskriften siger) og så have min anden blog Katjas Krims Krams som så vil mere min personlige dagbog.
Ikke at de to bliver totalt adskildt - men engang i mellem synes jeg, at noget måske hørte mere hjemme i min egen personlige dagbog og ikke i Dictes.

Lad os nu se, det kan også ske at jeg efter et par uger siger - so what....

Knus og velkommen hos Katjas Krims Krams

onsdag, marts 29, 2006


Nyklippet

Ja altså ikke moren men barnet (selvom moren vist også kunne tåle det).

Forleden måtte det ske - jeg klippede Dicte, for anden gang i hendes liv.
Sidste gang var det bare noget lettere end denne gang. For hun sad ikke stille.

Da jeg havde klippet nakken - måtte der lige rettes til og vupti var den ret kort - UPS.

Men resultatet må have været okay for en af pædagogerne nede fra vuggestuen spurgte da: Hvordan fik du hende til at sidde stille hos frisøren???
Hun ville næsten ikke tro mig da jeg altså sagde at det var en hjemme kreation.



tirsdag, marts 28, 2006


Bagermester eller sølvsmed?

I lørdags investerede vi måske i Dictes fremtid.

Hun fik et bagesæt og et picnicsæt. Og hun ELSKER det.
Da vi kom hjem og hun skulle have frokost - var hun ikke til at rive væk. Først efter en halv times intensiv leg værdigede hun maden et blik.
Vi købte også en halskæde og nogle armbånd til hende. Det var så først søndag morgen at det var trygt nok at få det på.


mandag, marts 27, 2006


Kære Bilist

Kære bilist
Er det min fejl at du kom for sent ud af døren?
Er det min fejl at der blev ved med at komme cyklister?
Er det min fejl at jeg ikke kunne dreje til højre inden for den tidsramme du mener er passende???
Nej vel???

ARRRRRGGGGHHHHH
Jeg hader dumme bilister.

Her til morgen holdt jeg og ventede på at kunne svinge til højre op af H.C. Ørstedsvej, men alt var i mod mig. Når der ingen biler var var der massere af cyklister og når der ingen cyklister var... nej vent - der var nemlig hele tiden cyklister. Jeg har nemlig intet problem med en gang i mellem at genere en bil ved at køre forsigtigt ud så de til sidst tænker - okay så kom da helt ud for søren da.
Det er bare lidt sværere med cyklister for ja, nogen stopper når man holder på deres cykelsti, men lige så mange kører bare foran snuden på dig (gerne mens de slår lidt i køleren eller bare truer lidt med næven (ps skal måske lige sige at det har jeg aldrig oplevet - måske det var derfor de bagfra kommende bilister blev så sure på mig idag).
Nå men så begynder de at dytte af mig. Jamen altså - tror de at jeg holder der for sjov??? Så jeg sætter katastrofeblinket på og tænker so what. Nå men de bliver ved med at dytte og jeg bliver stresset, men undlader dog at køre nogen cyklister ned og kommer da også ud til sidst.
Den ene af bilisterne holder bag mig ved første lyskryds og han sidder og laver "Du har en skrue løs" bevægelsen, og her dropper jeg pæn pige facaden - låser mine døre og giver ham fingeren. Han blev dog siddende i sin bil :)

Jeg havde bare sådan en lyst til at stige ud af bilen da vi holdt der og ventede og så gå hen og spørge dem, om de da troede at jeg holdt der for sjov?
Dårlig måde at starte en uge på.

torsdag, marts 23, 2006


Lorte TNT

Jan står pt. i Norge på en udstilling uden nogen form for udstillings grej - da det er forsvundet på vejen til Vikersund. Han opdagede i går via nettet at de mente at det skulle til Larvik, og at de allerede havde forsøgt at aflevere det to gange uden held. Det tror da fanden Hotellet ligger IKKE i Larvik det ligger i Vikersund.

Da Jan ankom i dag var der så kommet noget fra TNT - det var bare ikke hans pakke, men til StudioA i Oslo.
Men TNT påstår hårdnakket at de har afleveret den rigtige pakke til ham - men altså der sidder nogen i Oslo som er vældig triste, for Jan har deres pakke.

Den stakkels danske kundeservice medarbejder har svært ved ikke at flegne helt grønt over sine norske kolleger, og det kan man måske godt forstå.

Det er 2. gang at den norske afdeling af TNT mister en pakke af vores. SIdste gang var det noget der var afhentet i Trondheim og skulle til Stockholm. En af to pakker kom frem. Den anden blev fundet en rum tid efter på et lager.

Jeg bliver helt nervøs for et tilbud jeg fik sendt fra Holland til Oslo i tirsdags... om det monstro er nået frem.

onsdag, marts 22, 2006


The four meme

Fire Jobs jeg har haft;
Korsanger – i mange år stod jeg op tidligt om søndagen for at bræge lidt i kirken. Jeg må tilstå at det er nok det tætteste forhold jeg har haft til gud…


Ostepakker – hver sommer under en stor del af min uddannelse hjalp jeg hos Danmarks Største Osteimportør – Oluf Sørensen A/S – desværre er jeg ikke selv den største ostespiser, så de billige oste var spildt på mig.

Forsknings assistant – min korte karriere som forsker varede i ca. 1 år hvor jeg arbejdede på Panum Institutet.

Area Sales Manager – det er så hylden jeg er havnet på nu, hvor jeg sælger laboratorie udstyr til hele norden


Fire Film, jeg kan se igen og igen;
Hmmm den er svær – men det her er DVD ere som gang på gang finder vej til maskineriet, men nok mest pga. Dicte:
Dictes DVD’ere under et: Tweenies, Teletubbies og Barbapapa
Tombstone – ham Val Kilmer er altså for lækker J
Fifth element
En verden udenfor (eller som
Carina så korrekt skriver Shawshank Redemption)


Fire steder jeg har boet;
Frederiksberg, jeg er født på Frederiksberg og mine forældre bor der stadigvæk, og efter ca.7 års eksil flyttede jeg tilbage til Frederiksberg


Nørrebro, min første lejlighed lå lige ved Skt. Hans Torv – jeg fremlejede den af min brors daværende Kæreste Laura. Min første egen andelslejlighed lå i Hørsholmsgade.


Sjovt nok så har jeg bortset fra min tid på Nørrebro altid holdt mig til royale adresser: Kronprisesse Sofiesvej, Dronningensvej, Kongens Tværvej og nu Gammel Kongevej


Fire TV-shows jeg elsker:

Top gear – de har humor de værter

Sex Inspectors fra svensk TV4, der er noget mere lærerigt en TV3’s sexskolen.
Bolig programmer som Extreme Makeover Homeedition og Fra skrot til Slot – MaiBritt er en gammel skoleveninde, og jeg er vild med at se hvad man kan få ud af tingene hvis man bare havde: Penge, Tid og talenter


Familier på tværs Ja ja – jeg svælger gerne i at se hvor slemt det kan gå, hvis forældrene ikke er deres opgave voksen. Men jeg er altså vild med dr. Tanya Byron hun har også et program der kører på svensk tv.

Fire Steder jeg har været på ferie;
Danmark. Som barn/ung sejlede jeg meget i KAS (Kjøbenhavns amatør sejlklub)


Høje snedækkede bjerge: Jeg har siden jeg var 4 været på skiferie, både i Norge, Sverige, Østrig, Italien og Frankrig – jeg vil sige hvert sted har sine fordele…..

Gran Canaria: Min og Jans første rejse sammen (uden for landets grænser) skønt med sol og sommer allerede i Maj måned.

Rhodos – har faktisk været der to gange – første gang I 1976 da mine forældre havde kobberbryllup og så I 1997 i samme uge som min mor fyldte 60 – men jeg nåede da hjem til den store fest, trods alt.

Fire Websites jeg besøger hver dag:
Netdoktors babyklub må jo følge med i de andres liv også.
Google er min startside
Netdoktors stofskifte debat er en gang i mellem lidt af en hønsegård - men da jeg jo selv (og Jan også nu) har stofskifteproblemer er det ind i mellem et godt sted at være
Job Index når man som mig ikke er helt tilfreds med det job man har – samt vil spotte potentielle kunder, så er job sites som jobindex fantastiske

Fire Favorit-spiser:
Thaimad – jeg elsker thaimad, selv om jeg aldrig har været i Thailand,
restaurant Bangkok eller Ayuttaya er vores foretrukne – også som take away
Indisk – vi er så heldige at have en rigtig god Indisk restaurant (
Maharajah) lige overfor hvor vi bor, desuden fik vi da vi var på Gran Canaria den bedste mango is vi nogen sinde har smagt på en Indisk restaurant.
Stegt flæsk med persillesovs – I’m a sucker for gammel traditionelt dansk mad.
En Chimichanga fra
Taco Shop eller næsten hvilken som helst anden ting fra Taco Shop

Fire Steder jeg hellere ville være lige nu;
På skiferie i Val Thorens sammen med Jan og Dicte. Nyde den sidste sne og massere af sol.
Gran Canaria og få lidt sol på min blege fede krop
I gang med at underskrive en aftale om et større sted at bo0
Ude og danse vildt til Final Wham


Fire bloggere jeg tagger;
Det er straks værre for jeg kender ikke så mange bloggere, som ikke med garanti allerede er blevet tagget.
Men en enkelt kan det da blive til – så Pia må stå for skud – sorry

søndag, marts 19, 2006


Børnefri weekend

Det var dyrt - men det var godt ;)

Hvad brugte vi så vores børnefri tid til???

I går aftes tog vi på Restaurant Frascati og spiste.



Vi fik kun hovedret og dessert - og så delte vi en lækker flaske rødvin.

Jan mente dog at hovedretten ikke helt var stor nok - så på vores vej over Vesterbro torv styrede han forbi Paradis

For lige at få styret sin lyst til søde sager. Jeg måtte nøjes med 2 kugler - for jeg sejlede allerede hjem.

Vel hjemme faldt vi over den søde lille komedie med Gwyneth Paltrow, som vi så så resten af inden vi lagde os til at sove


Her til morgen havde vi så snakket om vi skulle have brød fra bageren eller ej.
Vi besluttede os dog til sidst for at smutte på Kong Gulerod og spise Brunch.


Det var nok meget godt at vi kom så tidligt - for ellers havde vi ikke fået bord.

Så det kan være dyrt at overlade sit barn til farmor og farfar :)))

lørdag, marts 18, 2006


Hvad skal vi lave?

Så sidder vi her en lørdag aften klokken er 17.50 og vi aner ikke hvad vi skal bruge vores frihed til :))

Men nyde det skal vi ihvertfald.

Det lykkedes os desværre at erhverve os en parkeringsafgift da vi var i Helsingør og aflevere øglen :(

fredag, marts 17, 2006


Så prøver jeg igen

Jeg tror faktisk at jeg godt ved hvorfor folk ikke så det jeg forventede.

Det har noget at gøre med hvilke fonte den enkelte har installeret på sin computer - og hvis man ikke har den jeg har brugt så vælger den så den/de andre der ellers er defineret i den template jeg bruger.

Nå men nu har jeg så prøvet med en anden font - måske folk kan se den - eller mon de stadigvæk bare ser Ariel/verdana (hmmm nu fik jeg jo ikke lige tjekket hvad den alternative egentlig er...)

torsdag, marts 16, 2006


Har brug for dit input !

Jeg tjekkede lige Dictesdagligdag ud på vores hjemmecomputer - og layoutet var meget anderledes end det er når jeg bruger min arbejdscomputer.

Så nu er spørgsmålet til dig kære læser:

Hvilken font er der på skærmen når du læser?? Verdana (eller noget der ligner) eller er det Andy(eller noget der ligner)

Lidt spøjst - men det har vel noget at gøre med at jeg har lavet templaten på denne (arbejds) computeren - eller hyr???

onsdag, marts 15, 2006


Håndtaske dilemmaet

I går da jeg var i Føtex for at købe ind faldt jeg over denne lille børnetoilettaske. Den måtte jeg bare købe til Dicte.


Hun render nemlig nede i vuggestuen rundt med håndtaske, armbånd og solbriller. Og så må moren jo oppe sig og hjælpe pigen på vej og udvikle sit shopping gen korrekt :))

Problemet opstod så da jeg åbnede lynlåsen og Dicte puttede sin sut ned i tasken. Så ville hun have lynlåsen lukket.... og alligevel ikke.... og så ved nærmere eftertanke alligevel....

Jo der blev kastet lidt rundt med en taske i går aftes. Og man gik i seng med sin taske - den var meget mere interessant end den bog hun normalt har med i seng :)) Og det første man fandt her til morgen var.... TASKEN

tirsdag, marts 14, 2006


Verdens mindste nyheder

Hver morgen jeg kører til arbejde så står radioen indstillet på P3.

Jeg kan godt lide at høre Godmorgen P3.

I dagens mindste nyheder var det blandt andet at en af de danske isbrydere skulle til Sverige og bryde lidt is.

Og så var det at de blev enige om at slå et slag for den Botniske Bugt og Saragosa Havet som altså blev sagt alt for lidt.
Så hermed er den givet videre - sig det et par gange for dig selv og verden bliver et bedre sted at være :))

mandag, marts 13, 2006


En tur i Lund

Det var så en af de dage hvor jeg IKKE har været i nærheden af en PC og en netforbindelse hele dagen.

Måske meget sundt fra tid til anden

Det var en smuk dag at køre over Øresundsbroen. Billedet her, tog jeg i sommer da vi var på vej hjem fra Bornholm.


lørdag, marts 11, 2006


Nyt Layout

Ja når jeg ikke kan få lov til at rykke rundt på mit hjem - så må jeg jo nøjes med at gøre det i den virtuelle verden. Og det går altså ud over jer :))

Så det næste stykke tid ser Dictes Dagligstue - jeg mener selvfølgelig - dagligdag altså således ud.


Faldne bastioner

Så røg endnu en "bastion" - ting vi før vi fik barn havde svoret ikke var nødvendigt. Det var det heller ikke da Dicte var yngre, men i dag.....

Vi har købt et øretermometer.

Vi har eller et yderst velfungerende et til det formål. Men hun er blevet mere og mere hys når man skal tjekke temp. og det virker altså efterhånden som et regulært overgreb (okay hun kan godt få ting til at lyde værre end de er :))

Men det tidspunkt vi virkelig ser dets berettigelse er når man om natten og hun ligger i sengen ikke har lyst til at hun skal ud på puslebordet i et koldt køkken og have tøj og ble af - der har det sin berettigelse.

Hvis hun virkelig var SYG SYG og jeg skulle være sikker på temperatur målingen - så ville jeg jo nok ty til det rektale alligevel. men lad os nu se - der er vel flere bastioner der kan falde :)

torsdag, marts 09, 2006


En lille tissetår

Lige da Jan er kommet hjem vil jeg lige tjekke pigens ble og bliver enig med mig selv om at hun da vist fortjener en ny.

Dicte mener dog at det bedste hun kan på nuværende tidspunkt er at løbe rundt med numsen bar.
Hvilket er lidt sjovt da hun for det meste siger ble på når vi skifter hende. Men altså ikke idag. Pigen løber så rundt og ja selvfølgelig sker det. Der bliver småtisset inde på gulvet i soveværelset. Men det er jo lige til at tørre og vaske.
Glæder mig til sommer når hun skal rende rundt nede i haven med måsen bar :))


Seneste billeder af Dicte

Her kommer en lille samling af billeder




Først fra turen hjem fra vuggestue i fredags - hvor Dicte hyggede sig med sne og rugbrød


Lørdag da vi kørte fra Fields til Hundested for at besøge Farbror Lars - koksede man midt i læsningen af Dyrene på gården.


Og her er så Dicte for fuld udblæsning som PIGE. Hun skulle bare have kjolen på da jeg stod og tjekkede tøjet for ting der var blevet for små.

FIN FIN sagde hun. Og trøjen måtte hun også bare have uden over. Intet under at hun endte med et par hektisk røde kinder - for inden under havde hun altså sit normale tøj :))

onsdag, marts 08, 2006


Barnets bog

Dicte vuggestue har fundet på en ny ting, nemlig at alle børn får en bog med hjemmefra med billeder og tekst der "forklarer hvem de er" - dvs. der er billeder af bedsteforældre, husdyr, alt muligt og umuligt.

Jeg gjorde som jeg altid gør når jeg bliver forelagt ting i den stil: Kaster mig ud i det ASAP og får sådan en tingest kreeret. Så Dictes bog blev afleveret i går morges - hvor lang tid mon der går før end nr. 2 afleverer sin???

Det bedste er at vuggestuen selvfølgelig også vil bruge den til at sætte billeder ind og skrive anekdoter - det bliver jo fedt at have når hun bliver ældre.

tirsdag, marts 07, 2006


Tur til Næstved og smalltalk

Der er faktisk ikke langt til Næstved - når man bare kører den rigtige vej - uden for myldretiden :))

Jeg havde et kundebesøg i Næstved i går - det tog kun lidt over en time at komme derned. Men at bo i Næstved og skulle pendle til Kbh hver dag??? Eller til Hillerød for den sags skyld - NO THANKS.

Hvorfor så de tanker om at pendle - jo for Næstved er jo et af de steder hvor man kan få meget hus for "ingen" penge.
Men det er altså ikke der hvor vores kommende bolig ligger.

Da jeg var kommet derned kom jeg pludselig i tanke om at det da var dernede en jeg havde mødt på en skiferie i Skt. Mikael for 17 (!!!!) år siden boede.

For dem der kender mig i dag - så lyder det følgende måske lidt underligt.

Men dengang var jeg jo kun 19 år og lidt smågenert - jeg forstod ikke hvordan man kunne smalltalke med folk man ikke kendte - JEG kunne ihvertfald ikke.

Lige indtil den dag hvor min daværende veninde (og studiekammerat) tog til Næstved for at besøge Anders som vi havde mødt på skiferien. Meningen var at vi begge skulle overnatte dernede - men pludselig fik hun kolde fødder og ville hjem igen.

Det ville jeg ikke - jeg havde det så sjovt - og for første gang i mit liv sad jeg og snakkede med folk jeg ikke kendte helt ubesværet - det var altså et stort øjeblik i mit liv (det må det have været for ellers ville det jo nok ikke stå så tydeligt i min hukommelse :)). Vi sad og snakkede til det første morgentog kørte og så tog jeg det tilbage til København. Jeg snakkede vist aldrig med dem igen dernede.

Men jeg havde lært en ting - det var at det faktisk hverken var svært eller slemt at tale med folk man ikke kender.

søndag, marts 05, 2006


Fars fødselsdag

Min far fyldte 65 år i dag - og det skulle selvfølgelig fejres.

Så vi var til middag. Det startede helt fint, nemlig med at vi og min svigerinde kom en halv time før alle andre.... hmmm kommunikationen var vist bristet.

Dicte havde kun sovet max en time til middag - så vi frygtede lidt at hun hurtigt ville blive hys - i sær når der også var så mange nye ansigter, men ingen grund til bekymring hun var den største charmetrold set længe *:)) Noget må vi gøre rigtigt med så harmonisk et barn :))

Så nu er det bare spændende hvor længe hun kan sove i morgen....

lørdag, marts 04, 2006


Med TomTom på tur

Vi var lørdag i Hundested for at besøge Jans bror og få afleveret det spillebord vi købte for ham for snart et par uger siden.

På turen op havde vi både vores TomTom One samt vores PDA med TomTom kørende - vi skulle da nok være sikre på at vi kom frem.

Inden da havde vi været forbi Silvan i Hillerød for at købe en gave til min far. Han fylder nemlig 65 i morgen.

fredag, marts 03, 2006


Et stemningsbillede

Skulle lige se hvad mit kamera kunne


Uden for mit kontor


Sådan ser der ud uden for mit kontor :))

torsdag, marts 02, 2006


Jeg lever endnu

Det er altså groft når man har så travlt med arbejde hele dagen at man ikke engang får tid til at blogge :))

Dicte legede store påklædningsdukke her til aften da jeg lige skulle tjekke størrelsen på noget af det tøj vi havde liggende. Det betød at hun endte med at rende rundt i nedenstående. Men hvad gør det når bare barnet er lykkeligt?


onsdag, marts 01, 2006


Billede af hyggefisen

Her ligger hun så.... hyggefisen - og vrikker med numsen.


Min mor på TV

Så fik min mor sine 5 nanosekunder på TV :)))

Hun blev indfanget af TV2 Lorrys kameraer da hun var til Henrik Toft Jensen afskedreception på RUC - klippet kan ses her


Pilates time

2,5 måned - så lang tid gik der fra jeg blev skrevet på venteliste til det endelig blev min tur. På Frederiksberg ligger der et Pilates studio Spirithouse der er temmelig velbesøgt - og jeg skal altså nu endelig til min prøve time.

Jeg håber virkelig at det er så godt som det siges - for jeg tror min krop kunne have rigtig godt af ordentlig træning (og forhåbentlig udstrækning).

Så på søndag bliver jeg 150 kr fattigere - i første omgang - dernæst koster 10 gange 1050 kr.... men hvis det er prisen for en bedre krop - så giver jeg den gerne.