Hvordan livet er når man pludselig har fået en Øgle på to ben ind i huset.

tirsdag, februar 28, 2006


Opskrifts tyveri - og på-dronningen

For snart lang tid siden så jeg at Carina havde en opskrift på
fiskedunser så da vi her til aften skulle have fiskefrikadeller så måtte jeg prøve den "sovs" hun havde til - da det jo er det evindelige problem her i huset.

Og vi har vist fået en pige med ikke bare latte og is gen - men også et sovse-gen.

Hun ELSKER sovs, og når det er Dicte der siger det så hedder det PÅ.... man peger på tallerkenen og siger PÅ, eller også peger man på brødet og siger på - men så betyder det smør :))

Jeg kan afsløre at Carinas remoulade/yoghurt faldt i Dictes smag.

mandag, februar 27, 2006


Første tissetår


IHHHH - Dicte har tisset sin første gang på potten :)))

Vi ved godt at det kun er fordi hun tilfældigvis sad på potten da hun skulle tisse at det skete - men alligevel.


Topatlet

Måske har vi ikke så meget fantasi hjemme hos os - eller også har vi ikke tiden til at være kreative i.

Under alle omstændigheder så kom Dicte i vuggestue i dag uden at være specielt udklædt. Vi havde dog givet hende sit joggingtøj på så hvis nogen spørger så er hun altså klædt ud som topatlet.

fredag, februar 24, 2006


Ingefær kager


Når farmand morer sig i udlandet, så må de to tøser jo hygge sig lidt derhjemme, så der blev købt økologiske ingefær småkager i Irma.... det kan ses på barnets mund - ikke morens :))

Der var vist også noget med noget vanddrikkeri jeg havde lovet billeder af....



torsdag, februar 23, 2006


Halvandet år

Så oprendt dagen den 23. februar 2006 - i dag er det 1,5 år siden at Dicte blev født.

Sad i går og zappede på TV faldt over endnu en af de der: Når børn får børn. Hold op hvor er nyfødte børn små - og lækre.....

Nå men mit barn er nu halvandet og har lært hvordan man lige skubber Trip Trap stolen rundt i køkkenet for at få fat i ting på køkkenbordet.

Jeg lægger nogen billeder ind af øglen senere i dag :)

tirsdag, februar 21, 2006


Hue


Når Dicte render rundt og siger HUE - så har man bare at finde enten en af hendes huer - eller hendes Bøllehat frem. Og når Dicte har bøllehat på - så har mor og far også deres Fanta Bøllehatte på
Posted by Picasa


Halsbetændelse

Okay - Jan er lovlig undskyldt.
Podningen slog ud i løbet af få sekunder så den stakkel har faktisk en bakteriel halsbetændelse.

Måske vi lige skulle holde øje med hvordan Dictes mandler ser ud..... ja for mor her har jo ikke sine tilbage så rigtig halsbetændelse får jeg jo ikke....


Svagelige mænd???

Nu har vi alle i snart lang tid haft lidt forkølelse og ondt i halsen - men hvem er den eneste der går til lægen med det???

Jan
Nej jeg må hellere være sød ved ham - for han skal jo til Amsterdam torsdag - og det ville da være skidt om han lå med en monster halsbetændelse... Så til lægen med ham og blive podet.

mandag, februar 20, 2006


Jans nye bil

Jan har jo først nu fået en fastansættelse så hidtil har han kørt rundt i en gammel Peugeot Partner



Peugot Partner

Søndag da vi havde været forbi Farmor og farfar i Helsingør var vi så forbi Honda i Birkerød og kigge på den bil der (forhåbentlig) bliver Jans nye firmabil...
Honda FR-V

Hans vil blive Van udgaven - dvs. på gule plader og uden bagsæder. Men bemærk lige.... der er jo tre sæder foran.....

Den var altså rimelig fed. Så nu må vi se hvad det bliver til - desværre får han den nok tidligst til Juni - både fordi der selvfølgelig er en kontrakt på Partneren - men også pga. af leveringstiden på Honda'en

Der bliver sikkert kamp om at få lov til at køre den :))

lørdag, februar 18, 2006


Skøn mad og god vin

Det er ikke ofte at der ryger en hel flaske vin ned på en aften her i huset.

Det gjorde der igår - og så to af slagsen :))

Vi havde besøg af en gammel volleyveninde og vi fik altså god mad (Pikant Kalkunbryst med flødekartofler og rucula/spinat salat) og så et par flasker vin.

Det var bare skide hyggeligt - og trist at man ikke får set hinanden oftere.

Her til formiddag var vi i Nivå og besøge Dictes Oldemor - og hilse på Jans faster og onkel der var på besøg fra Norge.

Som altid varDicte i super humør og charmerede dem alle. Hun gik totalt i coma på vejen hjem, men det afholdt hende da ikke fra at være meget vågen og ikke rigtig ville sove da vi var kommet hjem igen. Men endelig sov hun og det gjorde moren også.

fredag, februar 17, 2006


Min nye sommer jakke

Jeg brugte jo fornylig en halv bondegård på at købe tøj hos HM på nettet.
jeg har nu fået næsten alt jeg har bestilt - der i blandt min nye sommerjakke....
Glæder mig til det bliver tid til at bruge den.

Det her er modellen - farven er lys brun/sand i stedet for - jeg har nemlig dårlig erfaring med hvide jakker :)))

torsdag, februar 16, 2006


Dictes ordforråd

I morges da jeg afleverede Dicte var det en fra hendes egen stue der tog i mod og vi fik en lille snak om hendes talegaver.

For vi synes da selv at hun er god til at sige forskellige ord - men om det er bedre end de fleste på den alder ved vi jo ikke.

Det er åbenbart over gennemsnittet, for Jannie var tydeligvis imponeret.

I går aftes var der Simpsons i TV (er jo Dictes/far tid) og der stod hun og sagde: Umer (Homer) flere gange efter hinanden - det glæder Jan sig selvfølgelig over og til at se.
Hun siger også ubrød (rugbrød) og drømper (strømper). Hun er et lille sludrechatol - men hun har det jo ikke fra fremmede.
En af de ting der dog er svipset lidt det er sutsko - hun kan jo godt sige sut og hun kan også sige sko - men når de to ord sættes sammen så er det: MUUUUH
Og hvorfor det??? Fordi hun havde et par sutsko hvor der var applikeret en ko på oversiden.
Og Mathilde er Tille - hun er også kommet op på køleskabet med sit eget billede nu :))


Så kom Jan hjem igen

Endelig blev det onsdag aften og Jan kom hjem igen. Da han satte vækkeuret tænkte han - lad os sove lidt længere tid i morgen (han var først hjemme efter 22) - men han glemte at tage Dicte i ed.... hun vågnede alt alt alt for tidligt.

Sidder lige her på job og synes jeg er lidt træt nu.

onsdag, februar 15, 2006


Vejret i Helsinki







Jan har jo spenderet de sidste par dage i Finland - så jeg tænkte at det måske kunne være rart at se hvordan vejret artede sig derovre :))

tirsdag, februar 14, 2006


Billeder fra i lørdags

Så er jeg endelig på vores private PC, hvor jeg havde billederne fra i lørdags liggende. Så her er lidt billeder af Dicte og Mathilde (fede veninden)



Her er Mathilde lige kommet og Jan underholder pigerne med en lille historie om Plet.



Under det søde ydre gemmer der sig en lille djævel.


Og det der virkelig kunne samle pigerne var Teletubbies.


Behøver jeg at sige at Mathilde godt kan lide pølser??

mandag, februar 13, 2006


Dictes aftensbad

I dag var det ikke en normal dag paa Gl. Kongevej - saa Dicte fik lov til at bade i koekkenvasken. Hun var ikke vild med det til at starte med - men saa fattede hun det sjove i det :)



Stamtrae

Vi har nu lavet et lille stamtrae til koeleskabet. Har koebt nogle magnet fotoholdere til koeleskabet og saa har jeg printet billeder ud af mormor, morfar, farmor, farfar og mor og far. Det startede med at Jan var vaek i sidste uge - og saa syntes jeg at det var paa sin plads at Dicte kunne huske sin far.

Jan saetter sikkert pris paa at jeg har faaet lavet et nyt et af ham :)


Risengroed

Jeg starter med at undskylde de manglende ae oe og aa'er, men jeg har taget en arbejdscomputer med hjem der har amerikansk tastatur....

Da farmand jo er ude og rejse igen - saa stod aftensmaden igen paa risengroed

Og for en gang skyld saa lavede jeg den faktisk fra bunden af, og havde den i ovnen i 40minutter kunne godt have klaret lidt mere - men saa ved jeg det til en anden gang.


Første barn i vuggestuen

Dicte er et velkendt barn i vuggestuen - måske det er fordi hun er blandt de første der kommer overhoved. De bliver faktisk lidt overraskede når jeg først kommer med hende ved 8.30 tiden som jeg jo gjorde et par gange i sidste uge.

Jeg har ellers tjekket Humlebæk vuggestuer ud - for at se åbningstiderne. Der kan man tydeligvis se forskellen på at bo på Frederiksberg eller ikke. For vores vuggestue har jo normal åbningstid mellem 7 (7.30 om mandagen) og 17 (16.30 om fredagen) - men i humlebæk var åbningstiden 6.30 til 17.30 - se så kunne man jo have et fuldtidsarbejde hvis man boede der.

Hvem der havde et lille andelsrækkehus..... men jeg kan jo ikke nøjes med at drømme - hvis jeg vil have et så må jeg jo blive skrevet op, måske det var en vej frem. Kender jo et sted i Humlebæk - og det er jo en start.

søndag, februar 12, 2006


Søndag på langs

Efter den hårde dag i går - havde vi håbet på at Dicte ville sove længe her til morgen - men nej det skete selvfølgelig ikke.

Så vi besluttede at vi ville smutte en tur i Danmarks Akvarium.

Dicte var rigtig interesseret og jeg er sikker på at når vi en dag har plads nok og Jan har fået sit akvarium så har han en kompagnon i Dicte.






Jeg kan ikke engang huske om jeg nogensinde her været derude før. Det har jeg jo nok engang i folkeskolen - men det er jo over 20 år siden - så det er måske forståeligt nok at jeg ikke lige kan huske det :))

Hjemme igen, fik vi lidt frokost og Dicte blev lagt i seng. Det er dog ikke ensbetydende med at hun også sover. Som jeg har forstået på Jan så faldt jeg i søvn før hun gjorde.

Jeg vågnede først ved 15-tiden - så 3 timers søvn det faldt på et tørt sted. Og så nåede vi endda lidt voksentid inden pigen vågnede og inden Jan tager til Helsinki i morgen.

lørdag, februar 11, 2006


To fede veninder

Klokken var ikke blevet mange minutter over 9 før dagens første sms tikkede ind:

Er i oppe?

Få sekunder efter ringede mobilen.
Jan tog den - det var Winnie - hvilket jeg af en eller anden underlig grund havde gættet - for der er ikke så mange andre der sender mig sms'er og slet ikke så tidligt en lørdag morgen.

Hun ville høre om Dicte montro havde lyst til at lege??? Jooh - what's the catch??? Jo nu var det jo sådan at de rigtig gerne skulle gøre lejligheden afleveringsklar - og det er altså svært med en 1,5 årig omkring benene. Om vi gad og passe hende et par timer??

Selvfølgelig gad vi det - og vi var ikke mere blåøjede end at vi godt vidste at det nok kom til at dreje sig om mere end 2 timer - men det vidste de åbenbart ikke selv :))

Mathilde var temmelig fåmælt da hun kom. Demolition Dicte tromlede hen over hende og ligegyldig hvad hun havde fat i - så ville Dicte have det.

Det blev lidt bedre da Dicte lige tog en times lur.
Hvor er de dog forskellige, meget sjovt at opleve på tæt hold.

I løbet af dagen gik det op for forældrene at de nok lige havde overvurderet deres evner som rengøringsmænd. Men vi beroligede dem og sagde: gør jer nu færdige vi skal nok passe jeres afkom. Og skulle i have lyst så kan i da spise med her om aftenen. Eneste krav: I er her inden klokken 18. Det blev vist taget i mod med kyshånd.

Nu er klokken så næsten 21 Mathilde og forældre er kørt hjem og vi er ret bustede. Ungerne har virkelig hygget sig, men hold op det har været hårdt.

fredag, februar 10, 2006


Feberhed øgle

Dicte var godt nok lidt af en pyllerrøv i går da jeg havde hentet hende i vuggestuen.

Jeg havde til alt held lidt rester fra om torsdagen så det eneste jeg skulle lave til os var at koge lidt mere pasta til Dicte.

Det var dog ikke meget vi fik spist af det. Jeg havde stadigvæk lidt småkvalme og slet ikke lyst til mad. Dicte spiste de nykogte pasta men undgik resterne.

Jan ringede og sagde at han overvejede at køre hele vejen hjem frem for at stoppe i Gøteborg - det lød både godt og skidt. Godt fordi det ville være skønt at få ham hjem skidt - fordi jeg ville være sikker på at han var frisk nok til at køre hjem hele vejen.

Han kom hjem - hvilket var rigtig rigtig skønt - for Dicte viste sig at have feber og var rigtig meget vågen hele natten.

Til alt held skal hun jo sove til middag - så der fik moren sig lige to timer på øjet - det var desværre ikke nok - så Jan tog Dicte en tur med i Føtex og jeg sov lidt videre.
Ufattelig at man kan være så træt uden at være gravid :)

Jeg kunne endelig slæbe mig ud af sengen ved 14.30 tiden - hold op jeg vil gerne have lidt mere energi snart. Hvor er jeg glad for at Jan besluttede sig for at køre hele vejen hjem fra Oslo i et hug - for ellers havde jeg altså stået alene med pigen som ikke kunne komme i vuggestue pga. feber og selv være syg.

torsdag, februar 09, 2006


Ved siden af mig selv

Jeg er sjældent syg men i går måtte jeg overgive mig. Jeg tog hjem fra arbejde ved 11 tiden gik i seng da jeg kom hjem. Havde husket at sætte uret til at ringe klokken 15.30 så jeg da kunne nå at hente Dicte - det var sikkert en okay disposition - for jeg tror ikke jeg var vågnet i tide hvis jeg ikke havde sat det. Nu ringede en fra arbejdet så klokken 15.26 og vækkede mig - så op var jeg nok kommet.

Jeg bliver hjemme igen idag - for jeg har stadigvæk den der ud af kroppen oplevelse.
Mon Dicte har det samme??? Sue en af vikarerne dernede bemærkede nemlig at Dicte var begyndt at falde mere end tidligere, men mente også at det kunne skyldes at hun var ved at tage et udviklingsspring. Så lad os se om det ikke bliver bedre igen.

Jeg var rigtig kvik i går. Jeg orkede nemlig ikke at skulle underholde ungen i halvanden time fra aftensmaden til hun skulle iseng. Så vi gik i Føtex efter aftensmaden. Det er vældig hyggeligt - og desuden et rigtig godt tidspunkt at købe ind på. Det er dog bare ved at blive temmelig dyrt - for jeg har nu to gange glemt at få nogen af mine ting med hjem.

For et par uger siden var det en ny voks - jeg havde brugt mange lange minutter på at vælge den - for der skulle jo helst ikke være et af de der farlige parfumestoffer i - og så kostede den 50 kr... og hvad gør jeg - glemmer at pakke den ned. I går var det så nogle b-vitaminer, da jeg har overvejet om jeg måske kunne bruge lidt ekstra tilskud til hår og negle og sådan. Måske jeg skulle købe ginseng istedet - for hukommelsen er da som en si - jeg kom hjem uden b-vitaminerne - håber en anden får glæde af dem i stedet.

Nu vil jeg krybe ind og lægge mig i min seng og så sætte en alarm til at ringe om en times tid..... so don't call me - I'll call you :)

onsdag, februar 08, 2006


Ved siden af mig selv

Puha - kender i fornemmelsen af at ens hoved sidder lidt ved siden af der hvor ens hoved ret beset faktisk befinder sig???

Sådan har jeg det. Desuden har jeg kvalme og allermest lyst til at lægge mig hjem og sove - men altså jeg ved jo ikke om det hjælper på det, og er man så syg - eller er man bare lidt småkvæstet efter at man nu siden søndag har været alene med Øglen??

Dicte var godt nok lidt pylret her til morgen - jeg var nødt til at vække hende, og for første gang i lang tid accepterede hun at jeg førte hendes ske - normalt har vi jo gang i 3 skeer om morgenen. En til hver af Dictes hænder og så en til mor (eller rettere far - for det er ham der normalt er favorit skaffedyret). Men i morges klarede vi os med to.

Jeg er altså bare lige til at krølle sammen og smide ud.

tirsdag, februar 07, 2006


Vokset med opgaven

Hold da op Dicte var ikke sådan lige at lægge her til aften. Vi havde ellers en hyggelig aften, med risengrød (sådan er det når far ikke er hjemme) til aftensmad og leg med alt legetøjet ud over det hele bagefter.



Men så holdt det hyggelige også op. Der skulle gå næsten 2 timer før hun til sidst fald til ro.

Jeg var næsten tilbage til den gang Dicte var spæd og ikke ville sove. Der havde jeg ikke helt det overskud som man føler i dag selv om hendes hyl og skrig ikke er blevet mindre. Men min stress er blevet mindre. Det føles godt at man ved at man gør det man kan og at man kan gøre en forskel når man holder barnet i sine arme og det falder til ro.

Endelig faldt hun i søvn - og så kunne jeg ellers gå igang med at rydde op :))


Mon det holder?

Dicte er røget i vuggestue - der var ingen feber her til morgen. Men hun virkede godt nok lidt mere pylret end normalt.

Okay jeg ved godt det er lidt latrinært - men har i nogen forestilling om hvordan en bonusble ser ud 24 timer efter at ungen har spist birkeskage???? Jeg kan kun sige.... birkes allevegne :)

Håber ikke at hun skal hentes på et tidspunkt for jeg har en fysaftale med 14-tiden som jeg rigtig gerne vil til.

mandag, februar 06, 2006


Dicte, Hr. Jensen og Brumle


Dejlige Dicte kører en tur med Hr. Jensen på Brumle hendes Wheely Bug.


Kan man mon tjekke for det??

Jeg forsøgte lige at få fat i min læge da jeg nu på 2 uge har ondt i halsen.... De holder selvfølgelig vinterferie.
Og så spørger man sig selv - er det så alvorligt at jeg må ringe til den anden læge for at få det tjekket eller kan jeg trods alt vente til næste uge??
Lige nu venter jeg og ser - men bliver det ikke bedre så tror jeg altså jeg må bide i det sure æble.

Og det gen jeg gerne vil tjekkes for det er Shopping genet.... For det meste så er det totalt inaktivt hos mig. Jeg hader at shoppe

På trods af det er det alligevel lykkes mig at købe for 1000 kr (ups - mon Jan læser det her?) på HM's hjemmeside - hvordan kan det dog ske - jeg skulle bare have nogle langærmede T-shirts???

Hmmmm - jeg tror jeg vil filosofere lidt videre over den.....


Ferien til sommer

Så er det besluttet hvad vi skal 7 dage af vores sommerferie.

Vi skal til Rendbjerg Strand (for de uoplyste ligger det nede ved Gråsten), hvor vi har lejet det her sommer hus, sammen med Jans forældre


10 km i timen

Selvfølgelig skal det gå langsomt sådan en morgen hvor man er alene med øglen og man kommer lidt sent ud af døren (max. 10 minutter for sent)..

Men da det jo er mandag holder bilen ikke nede foran vuggestuen, men tættest på hjemmet. Så efter at Dicte var blevet afleveret tog det 5-7 minutter at gå tilbage til bilen - og derefter 5-7 minutter at gøre den ren for sne og så var det lige at antallet af biler på vejene var fordoblet så jeg var på arbejde ca. en time for sent.... Meget godt klaret.

Hastigheden på forlængelsen af Hillerødmotorvejen var sine steder 10 km i timen. Ja så går det hurtigt.

Det var til alt held ikke mange biler man så ligge i grøften rundt omkring - kun en enkelt på Overdrevsvejen blev det til.

Jan hygger sig også i sin (altså min - for han kører i 306'eren mens jeg har Partneren) bil - hastigheden er 80 km på motorvejen på vej til Oslo.

Håber det går lidt bedre hjemad.

søndag, februar 05, 2006


Birkeskage - mums

Normalt spiser vi hjemme hos mine forældre hver søndag.
Traditionen startede for mange år siden da de syntes at de aldrig så deres børn på trods af at de boede max. 10 minutter væk på cykel.

Da vi samtidig begge var studerende var det også deres måde at sikre sig at protein indtaget var højt nok :))

Siden den gang har det været en fast tradition, så hver søndag kommer Jan, jeg og Dicte samt min bror Henrik, min skønne svigerinde Charlotte, min nevø Oscar samt min papnevø Tobias (når han da har tid) hjem og indtager huset.
Men ikke i aften - for mine forældre er taget til Malaga i en uge..... jamen det kan de da ikke - og slet ikke en aften hvor Jan også er taget afsted (han kørte til Gøteborg i aften for at kunne køre videre til Oslo i morgen tidligt). Så Henrik og Charlotte inviterede Dicte og mig til spisning i aften.

Vi fik fiskefrikadeller med babyspinatblade, samt Ris med citron og chili (uhm), det hele blev så afsluttet med den her Birkes kage med citron. Dicte skulle lige overtales - men så var det altså tip top lige til at køre ned.

Klokken var næsten 20.00 før end vi kom hjemad - så 20.23 lå hun i sin seng. Der gik ikke mange minutter før end hun var gået omkuld. Normalt lægger vi hende ved 19.30 tiden men ofte oplever vi at hun jo karter rundt i senge i næsten en time inden hun falder i søvn. Så hun får til alt held ikke meget mindre søvn end normalt.

Jeg må vist også hellere snart finde min seng (ikke særlig svært - sidder faktisk på den lige nu :)) jeg skal jo holde hele ugen uden at have nogen backup (dog sagde min dejlige svigerinde at jeg altså bare skulle ringe hvis der var noget).

lørdag, februar 04, 2006


Halskæder og armbånd

Endelig har vi forstået det - vi skal bare vente til klokken 14 med at lægge hende i weekenden - så går hun fuldstændig ud som et lys :))

Jan har tidligere forsøgt at give Dicte sit dåbsarmbånd på. Det er et sødt lille armbånd med lyserøde sommerfugle som hun fik af sin Oldemor.

Pigen er normalt bare blevet HYSTERISK men ikke idag. Da Jan tog sit ur på hev Dicte op i ærmet - for lige at vise at hun altså også ville have noget på.

Så Jan fandt det samt den ene af de halskæder hun har fået af farmor frem.


Sammen med den nye fleece trøje vi købte til hende idag - blev hun dog lidt for sej at se på :))

fredag, februar 03, 2006


Allerede afhængig?

Hvorfor har jeg dog ikke fået lavet det her før???

Det er jo så fantastisk nemt????

Så her er så endnu et billede af mit fantastiske afkom - og hendes yderst trendy kilebukser :))


Mit allerførste indlæg

Så skete det... Dictes mor fik sin helt egen blog på nettet. At tænke sig at det skulle tage så lang tid - men okay, med computeren i soveværelset og en øgle der sover meget let (eller er det bare moren der klaprer for vildt på tastaturet???) så var det først her til aften da jeg alligevel sad i køkkenet med den bærbare at jeg tænkte: Nu må det være. Så her er den så - min helt egen side på nettet.



Det er så far og datters hyggestund om aftenen - når de ser Simpsons sammen.

Knus Katja