Hvordan livet er når man pludselig har fået en Øgle på to ben ind i huset.

torsdag, maj 03, 2007


Dicte som "fotomodel"

Forleden var der fest på Værnedamsvej - og det blev selvfølgelig dækket af Frederiksberg Bladet.

Og gæt hvem der er taget billede af....

DICTE, og vi var ikke engang med



Etiketter: , ,

mandag, april 02, 2007


Har flyttet bloggen

Jeg hader når jeg har for mange konti og navne jeg skal holde styr på - og det skete med bloggen da man pludselig skulle have en google account for at blogge.

Jeg har derfor oprettet en ny blog til Dicte, den hedder så bare http://dictes.blogspot.com
Håber i finder derover alle sammen.

Knus Katja

Etiketter: , ,

tirsdag, marts 20, 2007


Mon hun har troldeaner???

Etiketter: ,

torsdag, marts 15, 2007


Ski ski ski

Lidt flere billeder fra skiferien (husk at klikke på billederne for at få dem i større størrelse - især det midterste - hun har altså et SKØØØØØNT udtryk i hovedet)





Her får hun så sine skistøvler på - som jo er colour coordinated med hendes "københavns brandvæsen" flyverdragt.


Nuttet ser man ud når man står der og holder i fars skistav


En af de første ture ned af bakken.... Dicte er en god flyver :)

Etiketter: , ,

mandag, marts 12, 2007


Dicte på ski..

Her er hun så..... Dicte på ski...




Og det er faren der løber foran :))

Etiketter: , , ,


Dicte Den nye bikertøs :)




Dicte fik en ny ven... Magnus - og han havde en snescooter....

Etiketter: , , ,

mandag, februar 26, 2007


På legebesøg

I dag var Dicte for første gang på besøg hos en vuggestue veninde. De to mødre havde aftalt at der skulle leges i dag.

Det var stort - det havde de vist glædet sig til HELE dagen.

Da vi så kom hjem var hun nok lidt træt og lidt sulten, i hvertfald var hun helt grædefærdig da vi kom inden for døren:

Jeg vil kæle missen

Mindre problem, katten blev aflivet i onsdags, og hun har aldrig nogen sinde været bare TÆT på at kæle den. Da jeg pointerede det overfor hende, hold hun op med at græde.

Etiketter: , ,

torsdag, februar 22, 2007


Slæde i gården

I går købte jeg så en Rød bobslæde til Dicte.

Hun blev i morges transporteret i vuggestuen på den. Da jeg kom hjem trak Jan rundt med hende i gården..


Etiketter: , ,


Dicte som Peter Plys



Jeg ville egentlig have været død kreativ - men det døde i opløbet og jeg fandt denne Peter Plys dragt i Føtex.

Den lille lyserøde kuffert fik hun forleden. Jeg ville nemlig udskifte den ptalat holdige taske som de lå i - og jeg havde lovet hende en kuffert til det. Så da jeg så den i Fakta så var sagen klar.....

Etiketter: ,

mandag, februar 19, 2007


Respekt for morfar

Sidste søndag da vi var hjemme hos mine forældre havde Dicte sit sjippetov med - jeg har selv nogen gange tænkt når hun har leget med det om hvor smart det var hun fik det rundt om halsen, men jeg må tilstå at jeg har ladet det blive ved tanken.

Men så var vi hjemme hos mine forældre, og Dicte havde det rundt om halsen og min far så det. Skal vi sige det sådan at Dicte var ikke i tvivl om at det ikke var en god idé.

Hun er i dag, helt klar over at det er noget man IKKE gør - for det siger Morfar.....

Anderledes dårligt trænger vi igennem når vi forsøger at lære barnet at man ikke kysser ruderne i zoo..... Måske fordi jeg et eller andet sted synes hun bare er så sød......


Etiketter: , ,

lørdag, februar 17, 2007


Dicte og katten

Jeg var nødt til at få min kat aflivet i onsdags, og jeg var meget i tvivl om hvordan vi skulle fortælle Dicte at missen var væk.

Vi valgte ikke at sige noget - hun måtte spørge når hun undrede sig over hvor katten var.

Den første dag sagde hun faktisk ikke noget, andet end: far du sidder på missen - da Jan satte sig i sofaen der hvor missen plejede at ligge.

I går spurgte hun så: Hvor er kattebakken henne?? Og hvor er kattemaden??

Så tudede jeg lige og lod Jan fortælle hende at katten havde været meget syg og at den derfor var død.

Vi havde desuden besluttet os for at for os ville månen være et godt sted at komme hen når man er en død kat. Så missen var på månen da hun spurgte hvor den var henne - sammen med de andre syge katte der var døde.

Og børn i den alder er jo fantastiske. Så i dag da hun igen spurgte hvor katten var sagde vi: Ja Dicte hvor var det missen var: På månen, for den var meget syg.....

Vi har så spurgte om hun gerne ville have en ny mis og det ville hun gerne, så når vi kommer hjem fra skiferie har vi lovet at tage ud og kigge på en ny mis på de internater der ligger i nærheden.

Allerhelst ville vi selvfølgelig gerne have en lille lækker killing - men men men.... det holder ikke med et lille barn og en ny killing. Ved at vælge en ældre kat så har vi en ide om hvordan den har det med børn og om det er en kælekat - og denne gang så vil vi gerne have en kælekat (det var den gamle desværre ikke)

Etiketter: , , ,

mandag, februar 12, 2007


Et "flyder-barn" ???



Jeg tror Dicte vil kunne klare en fredags aften hygge med chips og film i flimmerkassen til UG-kryds-og-slange......

Etiketter:


På besøg hos Mathilde

Dicte og Mathilde har jo hængt ud med hinanden siden de var helt små.

I går var moren her og Dicte så på besøg hos Mathilde - for Mathilde havde fundet en legeplads som Dicte skulle se..... Og det gjorde vi så...., men er i klar over hvor pissekoldt der er på landet???? Det er dæleme ikke som her inde midt i hovedstaden:)))

Men hyggeligt var det og tøserne fik vist leget tornado inde på Mathildes værelse (og den var ikke hvid sagde Winnie:))))






torsdag, februar 08, 2007


Dictes Termokop

Det firma jeg arbejder for er netop blevet overtaget af et andet og vi har så fået lidt merchandise med det nye logo på.

Og en af gaverne var en stor termokop. Og den har Dicte så taget til sig. Hun rendte rundt hele aftenen åbnede og drak lidt vand. lukkede igen, åbnede igen koppen og drak lidt, lukkede igen.
Jeg tror ikke jeg får lov til at få den tilbage

tirsdag, februar 06, 2007


Seneste møde i vuggestuen

Der har været en del tumult i Dictes vuggestue, da der i december måned pludselig var to af de faste ansatte, der stoppede samtidig.

I går var der så et opfølgende møde og hvis man tager fremmødet blandt forældrene som indikator for om det gik godt - så er forældrene i hvertfald ikke på barrikaderne længere.

Vi var 4 forældre - og Jan og jeg var der begge - altså udgjorde vi halvdelen af fremmødet.

Forhåbentlig vil der nu blive mere ro nu når alle stillinger igen er besat.
Jeg var dog nødt til at sige at Dicte for første gang nogen sinde var begyndt at sige at hun ikke ville i vuggestue (selvfølgelig er det begrænset hvor længe Dicte har kunnet give verbalt udtryk for det...)
Det viste sig at den næstældste dreng på stuen har haft det lige sådan. Det var skønt at høre at vi ikke var de eneste der havde oplevet det - samt at de måske skulle være mere obs på at de store altså også havde behov for "special attention" ikke kun de små.

Endnu engang blev der spurgt til hvornår Dicte skulle i børnehave - "hun skulle vel afsted samtidig med Sebastian?" - Øh nej - hun er fra august og ikke maj som ham....... Hallo - du har passet mit barn i 4 måneder nu - og der hænger billeder med fødselsdage på....

De vidste heller ikke at børnene havde "børnenes bøger" altså bøger hvor både vi forældre men også vuggestuen (de forhenværende ansatte) satte billeder ind og på den måde kunne børnene selv fortælle historien - og når de en dag stopper har de en sød samling af deres liv i vuggestuen..... det anede de så heller ikke fandtes. Nå men det kan vel kun blive bedre. Og jeg ved godt at overleveringen af viden fandt ikke sted da det hele gik meget hurtigt - så jeg var bare glad for at kunne fortælle dem det :)))

Etiketter: ,

torsdag, februar 01, 2007


Et kys til far

Photobucket - Video and Image Hosting
Far er ikke hjemme, så jeg måtte hellere tage et billede af barnet - og så bede hende sende et kys til far....

Som sagt så gjort

Etiketter: ,

tirsdag, januar 30, 2007


Dicte er syg

I går aftes viste en måling i øret at Dicte havde 39,5 i feber. Det var gået helt hen over hovedet på os - det var kun fordi Jan sad med hende og læste godnat historie at han opdagede hun var noget varm.

I dag har han så været hjemme med hende, og i morgen er det min fridag så ingen problemer der. Dog tager Jan til Holland i morgen tidlig - så jeg kan ende med at få min sag for.....

Har netop taget temperaturen - 39,7 og hun er VARM. Klokken er 22 og hun har fået en rumperaket (panodil junior *S*) og så håber vi at natten bliver lidt bedre end den sidste time har været.

Etiketter: ,

mandag, januar 22, 2007


Uhm her dufter....

Dicte sagde i forgårs at hun ville have kylling i karry - så jeg er i gang med at koge en kylling til det formål.

Og i stedet for "bare" at koge den - tænkte jeg: hvorfor ikke gøre en dyd ud af det?? Så der røg to porrer, et løg og to gulerødder ned i vandet sammen med den Bornholmske Kylling. Så nu dufter her simpelthen så dejligt af kyllingesuppe.... måske jeg skulle lave lidt suppe af kogevandet??

Etiketter: